Nyhedsbrev uge 13

Banestatus

Lørdag d. 28. marts efter oprydningsdag åbner vi 18 hullers banen til sommergreens

Vi har desværre været hårdt ramt af skimmel på flere af vores greens og selvom greenkeeperne har været i gang med flere behandlinger, så er det tid, varme og vækst som kan gøre den store forskel. Det er i år et udpræget problem på mange danske golfbaner og vi må ikke forvente flotte greens før til sommer.

Læs mere i denne artikel fra DGU

Status Gul så længe at der er sandsynlighed for nattefrost, må vi passe på banen og især vores greens. Det betyder at man skal være særlig opmærksom ved booking af de tidlige tider. Er der rimfrost eller frost så er græsset sårbar for skader og vi opfordrer jer til at udskyde starten indtil frosten er helt væk, også på de dele af banen som ligger i skygge.

Det er strengt forbudt at spille til en frossen green.

E-3 Midlertidig lokalregel betyder at der må lægges op indenfor en kølle længde, dog ikke nærmere hullet, i det generelle område klippet til fairway højde eller lavere. Indberetning af scores til handicap regulering er muligt.

Denne lokalregel har til formål at minimere antallet af opslåede tørv, så undgå ligeledes unødige prøvesving af samme årsag.

Altid god etikette at rive bunkers, kørsel med vogne skal foregå primært i semi-rough og aldrig nær green og teesteder.  Læg opslået tørv på plads og reparer nedslagsmærker.

Husk generelt at vise hensyn, og passe godt vores bane.

Generalforsamling

19. marts blev der afholdt generalforsamling i klubhuset med godt 140 deltagere.

Bestyrelsen takkede Dorrit hove Christiansen for mange års arbejde, primært som formand for turneringsudvalget. Ligeledes tak for engagement til Ole Hougaard som medlem af Baneudvalg og ansvarlig for baneservice.

Velkommen til nye bestyrelses medlemmer Allan Mortensen og Henrik W Kristiansen.,

Aftenens store emne var bestyrelsens oplæg omkring kontingent struktur. Her var der kritiske ryster, men overvejende støtte og opbakning til bestyrelsens linje. Læs det fulde referat her på hjemmesiden

Kontingenter er på vej ud via betalingsservice og forfalder til betaling d. 8 april

Shoppen åbner

Nu skal shoppen være klar til påske og det betyder at Trackman simulatoren lukker ned for denne omgang.

Tillykke til Filip Ostenfeldt som har vundet vinterens sidste klubturnering på Trackman med 40 point.

Vi starter op med nye varer og gode tilbud!

Shoppen er åben for selvbetjening når gitteret er oppe. Find det du skal bruge og betal med kredit kort eller mobilepay på automaten i receptionen.

Har du brug for vejledning i køb af nyt udstyr eller andet så tag fat i Morten, Mikkel eller Lars Michael.

Vores frivillige holder ligeledes shoppen og kontoret åbent hver lørdag formiddag sæsonen igennem.

Husk at du støtter klubben når du handler i shoppen!

Påske Golfkurser

Lars Michael er klar til at hjælpe dig med spillet!

Nu kan du få pudset formen af til påske og få en solid start på den nye sæson.

En all-round gennemgang af grundsving, driver og indspil i små hold, der træner sammen i op til 2,5 time.

1.april kl. 13 max 8 deltagere kr. 275,- tilmeld i Golfbox 

1.april kl. 16 max 8 deltagere kr. 275,- tilmeld i Golfbox 

2.april kl. 10 max 8 deltagere kr. 275,- tilmeld i golfbox

2.april kl. 13 max 8 deltagere kr. 275,- tilmeld i golfbox

 

Afslut evt. med en runde på Vejdybet, sammen med de andre deltagere.

Eller med en forfriskning og en god snak i golfcafeen 🙂

 

Individuelle lektioner tirsdage og torsdage kl. 16

Bookes via Golfbox tidbestilling

Digitale løsninger

DGU Mitgolf

Håndter din tidsbestilling, bekræftelse, elektronisk scorekort, klubnyheder, handicap og klubturneringer mv.

Golfmore/ Golfnext

Her kan du trække bolde på rangen samt købe og opbevarer green fee billetter og værdikuponer

GLFR 

Her får du bane guide med GPS afstande og scorekort funktion mv.

Trackman Golf

Studer dine slag fra Simulator golf, så du kender dine slaglængder mv.

Som spiller i Hals Seaside Golf anbefaler vi at du har disse apps

Seneste nyheder finder du på hjemmesiden og på klubbens facebookside 

Klubber i klubben

Kalenderen siger forår og Klubber i klubben er klar til at invitere dig, med til faste spilletider og socialt samvær både på og udenfor banen. Nedenfor kan du læse omkring deres aktiviteter og spilletider:

*Alle vores Klubber i klubben tager imod nye medlemmer!

Er du ny spiller, så deltag som gæst før du tilmelder dig for hele året!

Sommeraften på banen med sprinklere og klubhus i Hals Seaside Golfklub

Frivillige

Vi er så heldige at GS Nord ved Kim Jensen har sponseret de første træer, som snart skal plantes på Limjordssløjfen.

Det første år kræver disse nyplantede træer  opmærksomhed for at overleve herude hos os. Derfor søger vi 4 frivillige som vil hjælpe med opsyn, vanding og ukrudts bekæmpelse omkring træerne. Baneudvalget ved Jess Thygesen stiller nødvendigt materiel til rådighed. Kontakt Jess eller frivilligkoordinator Orla Barsøe hvis du vil bidrage med en time hver 14. dag til denne opgave

Frivillig@halsgolf.dk – På forhånd tak !

Påmindelse om at man skal rette sine nedslagsmærker

Bliv bedre til Golfreglerne – udfordre din spille makker til en quiz

R&A regel begynder niveau

Regel Hjørnet

Opdatering af lokaleregler er undervejs og medfører en del ændringer, som vi vil orientere om senere.

Husk at vi er mange som glæder os til at komme ud på græs, så fokuser på at holde et passende spilletempo.

Spil Ready golf og gå i raskt tempo mellem slagene.

Hold trit med gruppen foran (uden at presse dem) så der ikke opstår huller i flowet på banen.

Forventet spille tid på 18hullers banen er knap 4 timer for en 4 bold.

Skal du lede efter din bold så vurder allerede efter 30 sekunder om du bør lukke gruppen bagved igennem.

Husk at efter blot 3 minutter, er din bold tabt!

Du kan med fordel benytte Lokalregel E-5 og komme videre med 2 slags straf.

Golfcafeen

Golfcafeen er åben for sæsonen du finder menukort og åbningstider på deres hjemmeside 

Mikro bageriet er klar med nybagt brød, du finder åbningstider og bestillingsformular her

Husk at bestille mad og booke lokaler til dit næste arrangement. Telefon 29265854 – tryk 2 for cafe´

Kontoret

Har du indlæg til kommende nyhedsbrev så send det til info@halsgolf.dk 

Kontingent opkrævninger er sendt ud for 2026

Husk at tilmelde dig Betalingsservice

Ændringer i medlemskab for 2027 skal sendes skrifteligt inden 30. november 2026

Hals seaside golf logo