Nyhedsbrev uge 23
Aktivitetsudvalg
Bestyrelsen har nedsat et aktivitetsudvalg bestående af Dorrit, Inga, Mogens og undertegnede.
Formålet er at styrke medlemmernes tilknytning til klubben ved at lave forskellige arrangementer specielt udenfor sæsonen.
Det første arrangement (i sæsonen 🙂 er Sankt Hans bål den 23/6 kl. 20.30 nede ved Drivingrange. Der vil kunne købes øl og vand. Tilmelding er ikke nødvendig.
Det næste arrangement er allerede den 26/6 kl 20, hvor vores nye træner Lars Michael vil fortælle om sit liv som spiller og træner og han vil også gerne vise nogle grundlæggende ting i golfspillet. Klubben er vært med kaffe og kage.
Tilmelding via Golfbox.
Der arbejdes derudover med flere spændende aktiviteter, det vil I høre nærmere om.
Har du forslag til arrangementer, golfrelaterede eller ej, så giv mig gerne lige et praj.
Venligst Bjarne Bering, 22323564
Turneringsudvalget inviterer til 9 hullers turnering som er åben for både fuldtids og fleks 9 medlemmer. fredag d. 14. juni – Tilmeldingen er åben i Golfbox
Åbent hus
lørdag 8.juni kl. 10
Gratis åbent hus med mulighed for at tage dine venner eller nabo med i din Golfklub.
Vi har sammensat en tilbudspakke målrettet Pay og Play golferen.
Weekendforløb 22+23 juni rettigheder til at træne og spille på vejdybet frem mod et intensivt weekend forløb med fokus på at opnå golfkørekort.
Inkluderet i tilbudspakken er et prøve medlemskab og efterfølgende medlemskab.
Hvad kan du gøre som medlem?
Din hjælp vil være værdsat både i forhold til at skaffe nye potentielle medlemmer men også til at få nye medlemmer godt integreret i klubben.
Efter sommerferien starte nyt traditionelt begynderhold og de vil primært træne og spille med faddere om onsdagen.
Du kan høre mere omkring, det at få nye medlemmer, ved at tage en snak med Bjarne Bering fra Rekrutteringsudvalget eller Steen Andersen fra Begynderudvalget
En vigtig del af integrationen af nye medlemmer, er det sociale aspekt, både på banen og i Golfcafeen efter runden.
Der er meget ny information de nye skal forholde sig til og her er trygge rammer og god vejledning fra mere erfarne medlemmer afgørende.
Den tekniske vejledning tager trænerne sig af, men har du mod på at spille sammen med de nye medlemmer og give dem god vejledning undervejs, så se vores Mentorguiden
Shoppen
WILSON FITTING DAG Onsdag 3.juli kl. 14-18 Kom og mærk forskellen!
Vores Pro Lars Michael og Wilson udstyrsekspert står klar til at vejlede dig.
Konkurrencedygtige priser og så støtter du klubben når du handler i shoppen !
Selvbetjening når gitteret er oppe Klik her
Sommer kurser
I sommerferien uge 27,28 & 31 afholder vi sommerkurser tirsdag og torsdag.
Små hold a 6-8 personer i ca. to timer med et af følgende temaer:
Kort-spil. Lær at mestre de korte slag omkring green, så du får flere point.
Langt-spil. Få et bedre træf på bolden og opnå længere og mere lige slag.
Pris for deltagelse på et sommerkursus Kr. 275,-
Mere info og tilmelding ved opslag i shoppen fra medio juni.
Betaling på Golfmore automaten – Køb- Træning
Juli – Tilbud
![](https://www.halsgolf.dk/wp-content/uploads/2023/03/klubhus-e1679752338273.jpg)
Robotter på banen
Robot klipper testes på hullerne 6-7 & 11-12. Der kan periodisk også være opstillet mobile vandvogne. Husk at disse maskiner og tilhørende udstyr ikke må betjenes af andre end baneudvalg og personale.
Der er fri lempelse, hvis udstyret er til gene for dit golfsving.
Husk at affald kun kan afleveres ved de 2 affaldsstationer nær klubhuset.
Golfreglerne online på dansk Klik her
Regel Hjørnet
Vi genopfrisker regler for tidsbestilling:
- Spil er ikke tilladt uden en bekræftet tid.
- Slå ikke ud før denne tid.
- Vis hensyn og slet den tidsbestilling du alligevel ikke kan udnytte.
Tempo: Er der frit hul foran skal hurtigere spillere bagved lukkes igennem. Er der ikke frit hul foran men spillere i bolden bagved åbenlyst er hurtigere bør der lukkes igennem. 4-og 3-bolde har fortrinsret. 1 & 2 bolde opfordres til at slå sig sammen, da de ikke kan forvente at blive lukket igennem.
Klubbens baneservice har ret til at fylde starttider op, så der udelukkende går 4-bolde ud
Sekretariatet kan reservere tid til turneringer og til større grupper af gæster (min. 12 spillere). info@halsgolf.dk
Golfring Turnering
Gunstart lørdag 31. august med efterfølgende spisning
De 5 klubber i Golfring Nordjylland samarbejdet invitere til turnering i Hals Seaside Golf, for medlemmer af ordningen 2024.
Turneringen bliver spillet som en individuel stableford, hvor spillerne blandes på tværs af klubberne, men spillernes score indgår samtidigt i en hold turnering.
Hver klub er som udgangspunkt tildelt 24 pladser, men vi fylder op fra ventelisten.
Den klub hvis deltagere laver det bedste point snit bliver kåret som Golfring mestre.
Tilmeldingen er allerede åben i Golfbox (begrænsede pladser)
Tilføjelse af Golfring, kontakt kontoret på info@halsgolf.dk
Frivillighed
Sammen er vi stærkere !
Vi har brug for alt den hjælp vi kan få, så du må meget gerne besvare vores spørgeskema om frivillighed. Der er både store og små opgaver at vælge imellem.
Vi har samlet de frivillige opgaverne i fem hovedområder relaterende til:
- Greenkeeper gården
- Klubhus-service
- Klubhus-vedligehold
- Begynder & Rekruttering
- Klubbens udvalg
Udfyld spørgeskema herunder, på forhånd tak !
Kontoret
- Har du et indlæg til næste nyhedsbrev så hører vi gerne fra dig.
- Kontor & bogholderi er åbent for personlig betjening tirsdage kl. 10-14
- Hverdags klippekort til Buggy 10 ture for 1.500,- info@halsgolf.dk
- Tilmelding til Golfring Nordjylland 5 baner for 975,- info@halsgolf.dk
- Ændringer i medlemskab skal foregå skrifteligt (jvf vedtægter senest 30/11)