Nyhedsbrev uge 16

Nyhedsbrev

 

Golfsæsonen er nu for alvor i gang og her følger seneste nyheder og reminder på vores mange forårs aktiviteter.

 

Har du indlæg til næste nyhedsbrev så send det til info@halsgolf.dk

Hold øje med hjemmeside og Facebook for flere aktuelle nyheder.

Generalforsamling 2023

Klubben Generalforsamling 2023 blev afviklet den 30. marts i klubhuset med deltagelse af 133 medlemmer og herudover var 5 medlemmer repræsenteret ved fuldmagt.

I det mundtlige supplement til Bestyrelsens beretning satte formanden fokus på medlemsudviklingen og herunder perspektiverne for klubben såfremt vi ikke evnede at tiltrække og integrere flere medlemmer til klubben.

I erkendelse af vigtigheden af rekruttering og fastholdelse havde Bestyrelsen besluttet at nedsætte et særskilt udvalg til at arbejde med dette, men formanden understregede vigtigheden af at alle medlemmer gjorde en indsat for at få flere medlemmer, men også at få dem til at føle sig velkommen og blive en del af klubbens sociale miljø.

Bestyrelsens beretning blev taget til efterretning uden bemærkninger.

Kassereren gennemgik udvalgte poster i regnskabet og påpegede i den forbindelse de store udfordringer inflationen og de høje energiudgifter havde stillet klubben overfor, og understregede at klubben kun var endt med et lille overskud fordi indtægterne havde været højere end forventet.

Regnskabet blev godkendt uden bemærkninger.

Kassereren gennemgik budgettet som var baseret på et kontingent der ligger 3 % højere end i 2022, og påpegede at klubben stadig var presset af det høje udgiftsniveau, og skulle vi nå i mål med budgettet forudsatte det at alle medvirkede til at vi kunne få den nødvendige medlemstilgang.

Budgettet blev taget til efterretning og samtidig blev Bestyrelsen bemyndiget til at opkræve et ekstraordinært kontingent i 2023 hvis det blev nødvendigt. Tilsvarende blev Bestyrelsen bemyndiget til at forhøje kontingentet i 2024 med 5 % såfremt der blev behov for dette.

Med et par mindre ændringer blev det af Bestyrelsen stillede forslag om vedtægtsændringer vedtaget med kvalificeret flertal efter skriftlig afstemning.

Forslaget om banens anvendelse blev også vedtaget efter skriftlig afstemning og forslaget implementeres i takt med at de nødvendige tilpasninger i GolfBox er foretaget. Der vil i den forbindelse blive informeret i nyhedsbrev fra klubben.

Forslag om nedsættelse af udvalg til udarbejdelse af nye vedtægter blev vedtaget efter skriftlig afstemning og Bestyrelsen vil på sit møde den 25. april nedsætte et sådant udvalg.

Forslaget om at indarbejde kriterierne for æresmedlemmer i vedtægterne blev også vedtaget efter skriftlig afstemning, dog efter at sidste afsnit var ændret således at Bestyrelsen træffer afgørelse om evt. fratagelse af æresmedlemskab, men således at afgørelsen af medlemmet kan indbringes for generalforsamlingen og/eller Dansk Golf Unions Amatør- & Ordensudvalg.

Bestyrelsesvalgene resulterede i genvalg af Dorrit Hove Christiansen og Mogens Næslund samt nyvalg af Steen Andersen og Jess Thygesen.

Som suppleanter blev Poul Bagger Steenfeldt genvalgt og Inga Andersen nyvalgt.

Efter indstilling fra Bestyrelsen blev Revisionsfirmaet Redmark nyvalgt som revisor.

Som afslutning på generalforsamlingen takkede formanden dirigenten Preben Randbæk for hans ledelse af generalforsamlingen samt Kristina Wittorff Kristiansen og Peter Nielsen for deres arbejde i bestyrelsen, herunder at Peter Nielsen i forbindelse med sin udtræden af bestyrelsen efter 16 år var blevet udnævnt til æresmedlem.

Du finder referatet fra Generalforsamling 2023 her

Bestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamling således

  • Formand Hans Henrik Fløe
  • Næstformand Einar Larsen
  • Kasserer Mogens Næslund
  • Dorrit Hove Christiansen – Turneringsudvalgsformand
  • Jess Thygesen – Baneudvalgsformand
  • Steen Andersen – Begynderudvalgsformand
  • Benny Dahl – Husudvalgsformand
  • Poul Bagger Steenfeldt – Koordinator bagrum
  • Inga Andersen

Gå til Golf

Sidste udkald !

Gå til golf er et trænings forløb igennem hele sæsonen.

15 gange April – Oktober

Vi træner i små hold af 4-8 personer med skiftende tema, så vi kommer hele vejen rundt.

Regelmæssig og struktureret træning er vejen frem mod bedre og sjovere golf.

Onsdage kl. 14 Udsolgt kl. 17 Udsolgt  kl. 18 Udsolgt

Onsdage kl. 17 (2 pladser tilbage)

Lørdage kl. 10 – Udsolgt

Lørdage kl. 11 (Nyt hold) Tilmelding i Golfbox

Banestatus

Forårsarbejde på banen.

Først vil vi sige en stor TAK til de frivillige der var med til at klargøre banen da vi holdt oprydningsdag.

Vi sætter pris på alt hjælp i kan bidrage med. Mange tak.

Vinteren har i år været en smule hård ved banen. Dette ses specielt på greens hvor vinterens skader har gjort sit indtog. Greens blev desværre ramt af svampesygdom selvom vi havde gjort alt hvad vi kunne, med de midler vi har til rådighed, for at holde greens fri for sygdomme.

Desuden kan i også se at der er en del huller rundt omkring på banen. Især på fairways. Dette er skader efter fugle der hakker efter insekter under jorden. Fuglene hakker og kratter i græsset for at komme ned til larverne der ligger i jorden. Vi arbejder stadig med at finde løsninger til disse problemer men det er svært da vi ikke har mange muligheder for at bekæmpe disse skadevoldere.

Ellers har der været meget vådt på banen hvilket har gjort vores arbejde på banen mere besværligt. Derfor har vi også en del projekter på banen der ikke er helt færdigt endnu. Men vi arbejder på højtryk for at få banen tilbage i top så hurtigt som muligt.

Hvad kan vi så gøre nu?

I uge 16 vil vi arbejde på greens med at tage propper op på greens samt efterså greens og tilføre sand til hullerne. Det har den effekt at vi får udskiftet en del materiale fra overfladen og tilført nye græsfrø samt tilført luft til rødderne på greens. Alt sammen for at styrke vores greens så de stadigvæk vil være i fremgang.

Det vil påvirke spilleoverfladen på greens de næste uger men vi håber på nogle gunstige forhold der vil fremskynde processen således spilleoverfladen igen kommer til det ønskede niveau.

Se evt. denne video som DGU har lavet for en bedre forståelse for vores arbejde.

Arbejdet med at udbedre skaderne efter fuglene er en mere kompliceret størrelse. Vi skal have puttet noget jord på hullerne samt eftersået med græsfrø.

Dette er dog så stor en udfordring at vi er nødt til at bede om jeres hjælp. Vi vil gerne at der var nogle frivillige der kunne afsætte noget tid til at hjælpe med denne opgave. Man vil få tildelt en arbejdsbil, jord samt frø og vi er behjælpelige med instrukser til arbejdet.

Kontakt derfor chefgreenkeeper Michael Vestergaard på greenkeeper@halsgolf.dk hvis du eller i kan hjælpe. Jo flere vi kan hjælpes ad med denne opgave jo hurtigere vil vi have lukket hullerne på banen. Kan man samle et hold på ca. 4 personer vil det være en fordel.

Ellers vil vi bare ønske jer alle sammen en rigtig god sæson 2023.

Golfbox & Golfmore

På Golfmore automaten kan du blandt andet købe bolde, den nye regelbog og leje buggy.

Du bestiller din buggy hjemmefra samtidigt med at du booker din tid via “tilføj vare” i Golfbox. Afhentning og Returnering foregår via golfmore i receptionen.

Vi har et særligt medlemstilbud på buggy i hverdagene 10 turskort kr. 1.500,-

Kontakt info@halsgolf.dk så sender vi klippekortet pr mail.

 

DGU har udfaset plastic kortet og dit kort bliver nu digitalt. se mere her. 

Dit plastic kort kan stadig anvendes men en erstatning kan ikke længere bestilles.

Fitting fredag 21. april

Vi vil gerne præsentere det nye udstyr fra Cleveland, XXO og Srixon og Wilson.

Du kan komme forbi og teste de nye produkter – helt gratis!

Vi har professionel rådgivning og mulighed for at tilpasse udstyret

Kom og prøv puttere, wedges, jern eller køller

Vi ses på Drivingrange kl. 14-17 fredag 21. april

 

Overvejer du nyt udstyr eller er du i tvivl om dit eget udstyr passer dig ?

Så er vores demo & fitting dag noget du bør prioritere.

 

Husk at du støtter klubben når du handler i shoppen !

Golfensdag 23. april

Tag dine venner, kollega eller familie med ud, så de kan opleve glæden ved golf.

 

Vi mødes i klubhuset kl. 10 søndag 23. april

Efter lidt instruktion og spil på bane afslutter vi i klubhuset kl. 13

 

Golf er den største voksen idræt med ca. 160.000 spillere i Danmark.

Golf gavner både den mentale og fysiske sundhed.

I Hals Golf Klub kan du starte med det samme!

Du får gået de anbefalede daglige skridt når du spiller golf og så er det både udfordrende, sjovt og socialt.

Golf kan man spille sammen på tværs af alder og niveau

Kom til Golfensdag det er helt gratis!

Regel aften 27. april

Klubben invitere til en underholdende og informativ regelaften med Brian Oswald.

Det er gratis for alle klubbens medlemmer at deltage i showet som starter kl.19

 

18.00-19.00: Mørbradgryde med tilbehør + kaffe og små kage (valgfrit ved tilmelding kr. 100)

19.00-20.00: Regelshow del I (“idiot-reglen”, dropperegler, uspillelig bold, “provisorisk søgning” (!) mmm.)

20.00-20.15: Pause.

20.15-21.00: Regelshow del II (“bolden er næsten ikke out of bunds”-reglen, “klaphat-reglen”, strafområder, Mulligans (!) mmm.)

Undervejs er der rig lejlighed til at stille spørgsmål.

Mere info og tilmelding i Golfbox

Tag en ven med 20.maj

Introducer din ven eller kollega til golf –

Vi sørger for udstyr og lidt undervisning

Hent en flyver på kontoret og hjælp os med at skaffe nye medlemmer.

Åben Turnering 29.maj

Inviter dine udenbys golfvenner til en åben holdturnering på din hjemmebane

Hent en flyver på kontoret.

Mere info og tilmelding i Golfbox

Frivillig koordinator

Vores nye Frivillig koordinator er Bjarne Bering og han er godt i gang med at skabe et overblik over de mange frivillige opgaver.

Vores intention er at skabe en jobbank hvor opgaver store som små bliver samlet.

Medlemmer kan så tilgå jobbanken og bidrage ved at påtage sig en en afgrænset opgave.

Golfring 2023

5 baner – frit spil!

Samarbejdet i Golfring Nordjylland fortsætter uændret og til samme pris.

For kr. 975 kan fuldtidsmedlemmer tilmelde sig ordningen og spille frit på de 5 baner.

Tilmeld dig ved at kontakte kontoret info@halsgolf.dk

Åbningstider

Shoppen: onsdage 15-18 & lørdage 9-12

 

Er shoppen åben kan du benytte selvbetjening via Golfmore automaten

KØB-SHOP-TAST PRIS & PRODUKT- BETAL MED KORT / MOBILEPAY

 

Kontoret:  tirsdage 9-15 eller efter aftale

info@halsgolf.dk

Det er en stor hjælp for bogholderen hvis i tilmelder jer Betalingsservice

Tilmelding til BS

Golfcafeen

Golfcafeen alle dage fra kl. 12   menukort

Bestil din mad når du har 3 huller tilbage på 39 39 04 01

Så er den klar til spisning i klubhuset eller som take away.

 

Nyt “Dagens Husmandskost” hver onsdag fra kl. 17.30 i Golfcafeen eller som Take Away

75,- pr. kuvert

Vi starter ud med tarteletter d. 26. og kommer løbende til at lægge ugens menu ud på vores Facebookside 😊

Sponsor Nyt

Velkommen til nye sponsorer Ibsens fabrikker & Solografisk

Stør vores sponsorer de støtter os!