Nyhedsbrev uge 13

Forår 2023

 

Endnu en spændende sæson står for døren

Årets første nyhedsbrev indeholder information omkring forårets aktiviteter i Hals Golf Klub.

Rigtig god sæson !

Træning

 

Et nyt år med nye muligheder i Hals Golfklub. Steffen Østergaard som er uddannet af PGA træner, skal undervise 2 dage om ugen i Hals Golfklub. Steffen har stået i lære hos tidligere landstræner Magnus Landström, en af de bedste trænere i Skandinavien,

Steffen kommer til at undervise onsdage og lørdage. Der er mulighed for både holdundervisning og enkelt lektioner.

Lektions Priser:

  • 200,- pr. lektion
  • Ved køb af 3 lektioner er prisen 500,-

 

Om Steffen:

Mit navn er Steffen. Jeg er 23 år gammel og har spillet golf siden jeg fyldte 9. Har selv været en dygtig golfspiller men har altid haft mere interesse i at hjælpe andre med deres golfspil.

Mit primære job som træner i Hals Golfklub bliver at skabe et bedre træningsmiljø hvor folk har lyst til at tage undervisning. Jeg går meget op i at mine elever går fra mine lektioner både klogere og gladere.

Hvis man har lyst til at booke en lektion skal man ringe/sende en sms til mit tlf nr 30555049

Hvis jeg er optaget så send en sms.

Glæder mig til at møde alle medlemmerne i Hals golfklub og jeg håber at i vil tage godt imod mig.

Åbningsfest 5. april

 

Vi åbner med massere af nyheder og gode tilbud.

 

Shoppen har købt godt ind af lækkert golfudstyr til skarpe priser.

Abacus – Wilson – Cleveland – Srixon – Lexton Links

Husk at når du handler i shoppen så støtter du klubben

 

Golfsæt

Det populære D9 fra Wilson -50% (begrænset antal)

Golfbolde

køb 3 betal for 2

 

Sindal Golfshop er på besøg med tilbud på tøj og sko

 

Golfcafeen tilbyder smørrebrød 1 stk. for 40,- / 2 stk. for 75,-

Sille´s flødekage & kaffe for kr. 50,-

 

Damedagen spiller om formiddagen og Klub37 om eftermiddagen og du er velkommen til at spille med i begge klubber.

Gå til Golf

 

Et trænings forløb igennem hele sæsonen.

15 gange April – Oktober

Vi træner i små hold af 4-8 personer med skiftende tema, så vi kommer hele vejen rundt.

 

Regelmæssig og struktureret træning er vejen frem mod bedre og sjovere golf.

 

Mere info og tilmelding i Golfbox

Oprydningsdag 1. april

 

Vi begynder med fælles morgenmad kl. 8, hvor arbejdsopgaver bliver fordelt

I løbet af formiddagen kommer servicevognen forbi med forfriskninger

Kl.13 serveres frokost i cafeen

Kl. 14 er der gunstart på 9 huller for deltagere i oprydningsdagen

Mere info og tilmelding i Golfbox

Har du ikke mulighed for at deltage på dagen men gerne vil give en hånd med, så kontakt gerne baneudvalgsformand Jess Thygesen.

Greenkeeper teamet 2023 under ledelse af Michael Vestergaard består af Niels, Mathias, Johnny & Henrik.

De vil gerne minde jer om følgende retningslinjer:

Spil ikke på banen uden en bekræftet tid – Læg tørv på plads og ret nedslagsmærker

Åbningsturnering 2. april

 

Vi starter sæsonen 2023 med vores MAZDA / SUZUKI turnering.

På pladsen vil igen i år være udstillet flotte biler fra

ULSTED AUTOHANDEL

Vi hejser flaget kl. 9:30 og synger flagsangen sammen.

Der spilles i 4 rækker – så der er gode præmie chancer uanset handicap

Vi afslutter med en let frokost kr. 70 (valgfrit)

 

Mere info og tilmelding i Golfbox

 

Du kan se alle klubbens turneringer på hjemmesiden under kalender

Bestyrelse og udvalg

 

Der bliver arbejdet med flere nye tiltag for at skaffe flere medlemmer og styrke frivilligheden i klubben. Både bestyrelsen og flere udvalg har vinteren over hentet inspiration hos Dgu´s konsulenter.

Det nyoprettede rekrutteringsudvalg har flere initiativer i kalenderne, hvor du kan invitere nye golfspillere med og hjælpe os med at skaffe nye medlemmer.

 

Udvalgsarbejde

Er der et område du brænder for og vil du gerne bidrage, så tag fat i et medlem fra bestyrelsen eller kontakt kontoret info@halsgolf.dk 

Vi kan altid bruge en hjælpende hånd!

Du finder bestyrelses referater på klubbens hjemmeside.

Åbent Hus

Lørdag 8/4  kl. 10 byder vi indenfor til Åbent hus for nye golfspillere

Vi kommer en tur på træningsbanen og afslutter omkring kl. 12 i Golfcafeen

Fortæl dine venner om arrangementet og hjælp os med at sprede budskabet.

Vi gentager Åbent hus igen søndag 23. april i forbindelse med Golfens dag.

 

Husk at vi har prøvemedlemskab til kun kr. 500

Det er et fleksibelt forløb hvor nye medlemmer kan starte med et samme.

Hver onsdag er der begynder træning efterfulgt af spil på par3 bane eller storbane med klub 37

 

Vi vil gerne have flere mentorer, som kan påtage sig opgaven at integrere nye medlemmer i klubben.

Kunne du finde tid til at være tovholder for 2-3 prøvemedlemmer, tage dem med på banen og evt. med videre til din klub i klubben.

Kontakt: Steen Andersen fra begynderudvalget

Demodag 21. april

 

Vi vil gerne præsentere det nye udstyr fra Cleveland, XXO og Srixon.

Du kan komme forbi og teste de nye produkter – helt gratis

Vi har professionel rådgivning og mulighed for at tilpasse udstyret

Kom og prøv puttere, wedges, jern eller køller

Vi ses på Drivingrange kl. 14-17 fredag 21. april

Golfensdag 23. april

 

Tag dine venner, kollega eller familie med ud, så de kan opleve glæden ved golf.

 

Vi mødes i klubhuset kl. 10 søndag 23. april

Efter lidt instruktion og spil på bane afslutter vi i klubhuset kl. 13

 

Golf er den største voksen idræt med ca. 160.000 spillere i Danmark.

Golf gavner både den mentale og fysiske sundhed.

Du får gået de anbefalede daglige skridt når du spiller golf og så er det både udfordrende, sjovt og socialt.

Golf kan man spille sammen på tværs af alder og niveau

 

I Hals Golf Klub kan du starte med det samme!

Regel aften 27. april

 

Golfreglerne har fået en lille opdatering til 2023

Klubben invitere til en underholdende og informativ regelaften med Brian Oswald

18.00-19.00: Mørbradgryde med tilbehør + kaffe og små kage (valgfrit kr. 100)

19.00-20.00: Regelshow del I (“idiot-reglen”, dropperegler, uspillelig bold, “provisorisk søgning” (!) mmm.)

20.00-20.15: Pause.

20.15-21.00: Regelshow del II (“bolden er næsten ikke out of bunds”-reglen, “klaphat-reglen”, strafområder, Mulligans (!) mmm.)

Undervejs er der rig lejlighed til at stille spørgsmål.

Mere info og tilmelding i Golfbox

Tag en ven med 20.maj

 

Introducer din ven eller kollega til golf – Hent en flyver på kontoret og hjælp os med at skaffe nye medlemmer.

Åben Turnering 29.maj

 

Inviter dine udenbys golfvenner til en åben holdturnering på din hjemmebane

Hent en flyver på kontoret.

Mere info og tilmelding i Golfbox

Klubber i Klubben

 

Vores klubber i klubben er klar med nyt program for 2023

 

Vi har et bredt udvalg af muligheder, så du kan tage del i det sociale fælleskab.

Se mere på klubbens hjemmeside 

Golfring 2023

 

Samarbejdet i Golfring Nordjylland fortsætter uændret og til samme pris.

For kr. 975 kan fuldtidsmedlemmer tilmelde sig ordningen og spille frit på de 5 baner.

Tilmeld dig ved at kontakte kontoret info@halsgolf.dk

Åbningstider

 

Golfcafeen alle dage fra kl. 12   menukort

Bestil din mad når du har 3 huller tilbage på 39 39 04 01

Så er den klar til spisning i klubhuset eller som take away

 

Shoppen onsdag 15-18 & lørdag 9-12

Kontoret tirsdag 9-15

Har du indlæg til næste nyhedsbrev så send det til info@halsgolf.dk

Hold øje med hjemmeside og Facebook for aktuelle nyheder.